Pentagram er betegnelsen for et musikpartitur, der består af fem parallelle linjer på den vandrette linje, som bærer de noder, der er skrevet mellem de fire mellemrum, der er mellem dem. Ordet stammer fra fransk “pentagramme”.
Pentagrammet er også en figur eller et symbol dannet af fem tegn eller tekster, der formodes at have magiske kræfter.
Pentagrammet kan stadig i geometri være navnet på en regelmæssig stjerne femkant, hvor symbolet og udtrykket allerede begynder at antage en mere mystisk betydning, fordi det er en talisman for pythagoræerne, dem, der følger en række doktriner og livsregler, der er relateret til matematikeren Pythagoras. Disse doktriner kaldes pythagoræisme og er organiseret i filosofisk-religiøse samfund, der er mangedoblet af Magna Grækenland.
Blandt de betydninger, der er givet pentagrammet, er der først og fremmest dets repræsentation som en femtakket stjerne, der er dannet af en kontinuerlig og sammenflettet linje, som altid har været anerkendt som et symbol på energi og magt.
De første kristne så i pentagrammet symbolet på Kristi fem sår, og det er derfor, at begrebet i dag har en så negativ konnotation, idet det er et symbol, der er forbundet med negative aspekter og energier, og som frygtes af en stor del af det kristne samfund og af samfund, hvor kristendommen er den dominerende religion.
For esoterikere repræsenterer pentagrammet også de fem elementer: jord, luft, ild, vand og ånd.
Pentagrammet er blandt de vigtigste og mest kendte symboler for menneskeheden, og dets betydninger er blevet ændret i takt med, at forløbet af
historie. De gamle hebræere betragtede f.eks. pentagrammet som sandheden med henvisning til de fem bøger i Pentateuken (de fem bøger i Det Gamle Testamente, der tilskrives Moses). Grækerne derimod beundrede symbolets geometriske perfektion og kaldte det for Pentapha, der består af fem “As”.
Kineserne bruger pentagrammet som filosofisk grundlag for kinesisk medicin til at repræsentere det, de kalder “ødelæggelsens cyklus”.
Hver ende af pentagrammet symboliserer et element specifikt: Jord, vand, ild, træ og metal. Ideen er, at hvert element kan generere det næste og dermed skabe en perfekt skabelsescyklus – desuden virker hvert element som en hæmmer for et andet element for at opretholde balancen.